
De første skydninger for ”Team Tøs” på vores baner i Langstrup mose var daghold og rene dame skydninger. Men det var jo nødvendigt med instruktører, hjælpere til at slæbe lerduer og af og til noget håndværks snilde for at de, på det tidspunkt, noget ældre maskiner kom til at fungere.
Så det udviklede sig til "Team Tøs og Tøsedrengene” og samtidig blev kredsen af skytter mere lokal.
Da vi påbegyndte renoveringen af banens standpladser var det nødvendigt for ”Team Tøs” at holde en pause.

I sensommeren 2009 vendte pigerne tilbage under navnet ”Team Karlebo Tøser”, og siden er der rigtig kommet gang i skydningen.
Kontakt person er
Janne Boldt Petersen og
Elisabeth Westermann . Janne er til rådighed med alle oplysninger om Teamets skydninger og skydedage, som for tiden er tirsdage fra 8.30 - 11.00. Se iøvrigt
aktivitetskalender.
Fra Karlebo Sogns Jagtforening håber vi at disse skydninger vil tiltrække især nye pigeskytter, som har brug for lidt ekstra træning og kan gøre dette i dagtimerne. Der vil være uddannede instruktører på banen. Oplysninger og tilmelding kan også ske til
Søren Petersen.